Hjem De største seværdigheder Darlowo (Rügenwalde)

Darlowo (Rügenwalde)

De pommerske hertugers slot

En gammel fiskerhavn og medlem af Hanseforbundet, med de pommerske hertugers slot bygget i gotisk stil. Erik af Pommern blev født på slottet, boede her i mange år og døde her i 1459. Han ligger begravet i byens Mariakirke. Slottet, som blev ombygget i de senere århundreder, er omgivet af en voldgrav. Der findes et lokalhistorisk museum på slottet. Den middelalderlige byplan er bevaret med et rådhus, typisk gadenet og historiske bygninger, frem for alt fra den 300 år lange periode, i hvilken de pommerske hertuger herskede over regionen. I byens centrum findes der tital af bemærkelsesværdige gamle beboelseshuse, bl.a. et borgerhus fra det 15. århundrede. I byens feriekvarter Darlowko findes der et fyrtårn og en usædvanlig bro over havneløbet, der består af to dele som trækkes fra hinanden når et skib skal passere.

  • Turistinformationscenter, 
    ul. Zamkowa 4, Darlowo,
    tel. +48 94 314 35 72, fax +48 94 314 23 51,
    www.darlowo.pl